-
Ekspert går i rette med udbredt pensionsråd: Derfor kan det ikke altid svare sig
Source: BDK Finans / 22 Dec 2024 00:47:43 America/Chicago
Hvis du vil mindske din skatteregning, bør du betale mere ind på din pension. Sådan lyder et velkendt råd, der tit bliver givet til danskere, fordi man til en vis grad kan trække indbetalinger på rate- og livrenteordninger fra i skat. Men rådet, der lyder fordelagtigt, kan være en ulempe for nogle at følge. Det pointerer Jyske Banks formueøkonom, Bettina Brask, der udover at følge med i danskernes økonomiske ve og vel også har en lang fortid som pensionsrådgiver. »Umiddelbart har jeg det sådan, at det altid er en god idé at tænke på pension og spare op. Men der er en mellemgruppe, som skal være utroligt opmærksomme på, om det virkelig er en fordel at indbetale ekstra på fradragsberettiget pension,« siger hun. Mellemgruppen, som Bettina Brask henviser til, er den gruppe danskere, der taber mere, end de vinder på at følge rådet. Den uheldige situation opstår, når de ekstra indbetalinger resulterer i, at man som pensionist bliver modregnet i sit folkepensionstillæg – og modregningen er større end skattebesparelsen. Sagt med andre ord: Det kan godt være, at man sparer skat her og nu ved at følge rådet. Men inden man følger det blindt, skal man overveje, om man også sparer penge i det lange løb. Hvem bliver ramt? Som hovedregel kan det betale sig at booste pensionen. Men Bettina Brask forklarer, at to træk kendetegner dem, der skal være varsomme, inden de hælder ekstra penge over på livrente- eller ratepensioner. Som tommelfingerregel er hun opmærksom på dem, der … ● … går på pension inden for en kortere årrække på cirka ti år ● … som pensionister står til at få udbetalt mellem 95.800-419.800 kroner om året (2025-tal for enlige) Kan man sætte kryds ved begge ovenstående felter, tilhører man den såkaldte mellemgruppe. Stenen i skoen for mellemgruppen er, at når de sætter ekstra penge over på deres pension og dermed får ekstra penge i hånden som pensionister, så bliver deres folkepensionstillæg nedsat. Eller som Bettina Brask siger det: »Når man ligger i mellemgruppen og laver en merindbetaling, så bliver man modregnet af den.« Formueøkonomen har opstillet tre eksempler, der viser faldgruben. Her ligger ulempen Regnestykkerne tager udgangspunkt i tre enlige, der bor i Silkeborg Kommune. I første eksempel får den enlige, lad os kalde vedkommende Petersen, 90.000 kroner i pensionsudbetalinger ved siden af folkepensionens grundbeløb. Petersen kan sagtens booste sin pension og få over 5.000 kroner ekstra udbetalt årligt, fordi folkepensionstillægget først begynder at blive nedsat, når man tjener over 95.800 kroner i 2025. Men for Petersens nabo, Hansen, er situationen en anden. Hansen har en pensionsudbetaling på 200.000 kroner årligt ud over sin folkepension. Af den grund får Hansen allerede nedsat sit folkepensionstillæg, fordi modregningen starter ved de førnævnte 95.800 kroner. For hver 100 kroner Hansen får i ekstra pensionsindkomst, bliver Hansens folkepensionstillæg reduceret med yderligere 30,9 kroner. »Det svarer til en marginalskat på 56,82 procent, hvilket er mere end fradraget ved indbetaling,« konkluderer Bettina Brask i Hansens tilfælde. Hun pointerer, at fradraget ved indbetaling ligger mellem 37,08 og 52,7 procent. Den tredje nabo, Jensen, har arbejdet hårdt og får 500.000 kroner udbetalt i sin tredje alder. Hele Jensens folkepensionstillæg er dermed spist op af modregningen. Således kan Jensen uden bekymringer booste sin pensionsopsparing, for ekstra indkomst som pensionist påvirker ikke tillægget, der allerede er udenfor Jensens rækkevidde. Det er altså mellemgruppen med under ti år til pension, der skal være varsomme med at følge det udbredte råd. »Har man mere end ti år til pension, skal man ikke være nervøs, for afkastet af det, man indbetaler, vil forhåbentlig opveje modregningen. Og så skal man huske, at pension er meget mere og kan give tryghed for en god seniorøkonomi « bemærker Bettina Brask. Som altid er der nogle ting med småt. De vigtige ting med småt En vigtig detalje er, at de ovennævnte satser for mellemgruppens tilhørere gælder for enlige i 2025. Er man gift, må man tjene lidt mere uden at blive modregnet – 192.000 kroner tilsammen – men regnestykket bliver til gengæld mere kompliceret. »Gifte skal tage hensyn til ægtefællens indkomster, som der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af, og der skal tages hensyn til, om ægtefællen er pensionist eller ej,« bemærker Bettina Brask. Tvivler man på, hvorvidt man kommer til at ligge i mellemgruppen, råder Bettina Brask til, at man søger rådgivning og til en start går ind på pensionsinfo.dk. Her kan man se, hvad man forventes at få udbetalt som pensionist. »Der er bare én drilleting inde på pensionsinfo. Den estimerer tit, hvad man får i hånden, når man udbetaler sin ratepension over ti år. Jeg vil ofte råde til, at man får den udbetalt over 20 år, og så får man en lavere udbetaling end det, der står,« forklarer hun. Man skal desuden huske at lægge alle øvrige indtægter – for eksempel aktieudbytter over 5.000 kroner – oveni udbetalingerne fra pensionsordningerne. Eventuel arbejdsindkomst og folkepensionens grundbeløb skal dog ikke tælles med. Den ene joker Der er en joker, som alligevel kan gøre ekstra indbetalinger til en god forretning for dem, der tilhører mellemgruppen og skal pensioneres inden for ti år. Jokeren er et »ekstra« pensionsfradrag. Med under 15 år til folkepensionsalderen, får man et ekstra højt pensionsfradrag på de første 83.800 kroner i 2025, man sætter over på sin pension. »Det ekstra pensionsfradrag skal man faktisk være opmærksom på,« understreger Bettina Brask. Hun forklarer, at det ekstra fradrag udgør 32 procent af den indbetaling, man laver. Indbetaler man 1.000 kroner, så er det 320 kroner, man får ekstra fradrag af, og værdien er i sidste ende 8,2 procent i en gennemsnitskommune. Det ekstra høje fradrag kan muligvis ændre regnestykket og gøre indbetalingen til en god idé, så længe man holder sig under fradragsgrænsen på 83.800 kroner. Hvis man kan sætte kryds ved, at man både har opbrugt fradraget, ligger i mellemgruppen og er under et årti fra sin pension, så er det umiddelbart en skidt idé at booste sin rate- eller livrente for at opnå skattefordele. I stedet påpeger Bettina Brask, at pengene med fordel kan sættes over på en aldersopsparing. Det er en pensionsordning, som ikke giver modregning i pensionstillægget. Har man fyldt aldersopsparingen op, råder Bettina Brask til at kigge mod aktiesparekontoen. »Aktiesparekontoen er super god, fordi den har en lav afkastbeskatning, og man kan få pengene ud, når man vil. Det er altid godt at spare op flere steder, så man ikke har alt i pension,« påpeger hun. Personligt har formueøkonomen mere end ti år til sin pension, men hun sørger alligevel for, at hun sparer op de steder, hvor det giver mest mening skattemæssigt. Og når kalenderen viser 2026 træder et nyt skattesystem med en top-top- og mellemskat i kraft. Til den tid kan det være, at regnestykkerne ser anderledes ud. https://www.berlingske.dk/dine-penge/ekspert-gaar-i-rette-med-udbredt-pensionsraad-derfor-kan-det-ikke-altid